Kortdækket: Lidt Interessant Info

Du kender måske spillet som 21, men i dag er det bedst kendt under navnet blackjack. Kortspillet har været gennem meget i sit lange liv. Navnet er blevet ændret på grund af nogle smarte amerikanere. Og spillet er blevet mere indviklet på casinoer med indførelsen af blackjack-skoen, som du måske har set. Men aldrig har lagt mærke til eller overvejet. Her kan du blive lidt klogere på blackjackens historie. Og få en bedre forståelse af, hvad du skal og ikke skal, når du spiller blackjack.

Hvorfor hedder blackjack egentlig blackjack?

Blackjack har ikke altid været kendt som blackjack. De oprindelige varianter af spillet var kendt som 21 – eller ving-et-un på fransk. Et navn der selvfølgelig hentydede til spillets mål: At få 21. Sådan hed spillet, indtil gambling i 1931 blev tilladt i den amerikanske delstat Nevada, hvor Las Vegas som bekendt ligger.

21 var i begyndelsen ikke et specielt populært spil, så for at trække spillere til bordene indførte nogle af casinoerne en ny regel. Hvis du fik 21 med spar es og enten spar eller klør knægt, ville du få din indsats 10 gange igen. Som bekendt er spar og klør knægt de sorte knægte. Eller på engelsk black jacks. Det viste sig at være et uhyre godt tiltag for casinoerne og et fremragende reklamefremstød for spillet. I dag er blackjack ikke blot et af de mest spillede kortspil verden over. Men casinoernes initiativ betød, at spillets navn de facto blev ændret, så det i dag primært kendes som blackjack. Du vil dog få svært ved at finde et casino i dag, der giver pengene 10 gange igen ved en blackjack med sorte knægte. Navnet overlevede reklamefremstødet.

Hvad er en forsikring?

Nogle casinoer tilbyder en forsikring i blackjack. Og det er vigtigt at vide, hvad en forsikring er, fordi det ikke nødvendigvis er til din fordel.

Hvis dealeren trækker et es som sit første kort, kan du blive tilbudt at købe en forsikring. En forsikring koster halvdelen af det beløb, du har satset. Idéen bag er, at skulle dealeren trække en 10’er eller et billedkort, og derved få blackjack som sit næste kort, ville du få udbetalt din forsikring gange to. Men til gengæld tabe din oprindelige indsats. Med andre ord; dit regnskab ville gå i nul. Du vil ikke vinde noget, men du vil heller ikke tabe penge. Trækker dealeren derimod ikke hverken 10’er eller billedkort, taber du din forsikringsindsats, men resten af runden fortsætter som normalt.

Selvom det umiddelbart lyder tillokkende, kan forsikringen oftest ikke betale sig. Ofte er risikoen for, at dealer får blackjack nemlig slet ikke stor nok til, at det kan betale sig. Og det er jo værd at holde sig for øje, at hvis huset tilbyder noget, som lyder til at være en fordel for dig, er det som regel for godt til at være sandt.

Hvorfra og hvornår kommer blackjack-skoen egentlig?

Hvis du har været på casino, har du sikkert set blackjack-skoen, men ikke lagt mærke til den. Blackjack-skoen er den, der holder spillekortene, og hvorfra dealeren tildeler kortene. Skoen blev indført efter 1961, da John Scarne foreslog Nevadas spillekommision, at blackjack-kort skulle uddeles fra en blackjack-sko. Et navn den fik, fordi de første udgaver lignede en højhælet kvindesko. Forslaget blev aldrig stemt igennem, men casinoerne tog alligevel skoen til sig, fordi den har nogle åbenlyse fordele.

Før blackjack-skoen blev indført, spillede man blackjack fra ét spil kort ad gangen. Skoen indeholder 2-8 spil kort, hvorfor man kan spille flere runder, inden kortene skal blandes igen. De mange kort betyder, at korttællere får sværere ved at regne ud, hvilke kort der er tilbage. Og for at gøre det endnu sværere for dem, er det ikke alle kort, der bliver brugt.

Dealeren indsætter nemlig et blankt plastikkort i kortene. Når det bliver trukket, betyder det, at runden er slut. Og når det sker, er der som regel 25% af kortene tilbage i skoen.

Inspirationen til spillekortene: Årstider og kalenderdage!

Du har sikkert aldrig tænkt over det, men det kortspil, der bruges i blackjack, har fundet sin inspiration i kalenderdagene og årstiderne. Der er 52 kort i det dæk, man bruger i blackjack. Det samme antal som der er uger på et år. Kortene er delt ind i fire kulører: Hjerter, spar, ruder og klør, som hver svarer til en af årstiderne. Og hver kulør har 13 kort, hvilket er det samme antal som de uger, en årstid har. Men det stopper ikke her.

Kortene er mærket fra numrene 1(es)-10, og herudover er der tre billedkort: Knægt, dronning og konge. Giver man dem numrene 11, 12 og 13, og lægger man efterfølgende alle tallene sammen, får man summen 91 for hver kulør. Lægger man de fire kulører sammen, altså 91×4, får man 364. Stort set det antal dage der er i et år.

Forbuddet mod blackjack som ikke holdt

Blackjack har på lige fod med næsten samtlige hasardspil været forbudt på et eller andet tidspunkt op gennem historien. I Schweiz var gambling eksempelvis forbudt fra 1921 og helt frem til 1993, hvor det blev tilladt under visse restriktioner at tilbyde hasardspil igen.

I USA har gambling også været forbudt gennem tiden, og er det i visse delstater stadigvæk. Men det mest berømte forbud, er ikke berømt fordi blackjack og anden gambling var ulovligt, men fordi det blev lovligt.

I Nevada var det i begyndelsen af 1900-tallet således forbudt at gamble og spille blackjack. Men forbuddet blev omstødt i 1931, fordi delstaten manglede penge. Bl.a. havde megabyggeriet Hoover Dam trykket pengekassen i knæ. Skatteindtægten fra lovlig gambling fik derfor mundene til at løbe i vand hos de lokale politikere. Siden da har casinoerne stået for størstedelen af Nevadas skatteindtægter.

Husets fordel: Den egentlige grund

Ligesom alle andre spil, har banken altid fordelen. I det adskiller Blackjack sig ikke. Til sidst er det altid banken, der repræsenteret ved dealeren vinder. Det er faktisk ganske simpelt. Dealeren trækker altid til sidst i runden, efter spillerne har færdiggjort deres spil. Det vil sige, at hvis alle spillerne får over 21, har de tabt deres indsats. Også selvom dealeren efterfølgende taber sin hånd. For at vinde spillet skal spilleren aktivt vinde over dealeren. Dealeren kan derimod vinde, selvom han taber.

Den værste hånd i blackjack

Den dårligste hånd, du risikerer at få i blackjack, er 16. Det er den, hvor du statistisk set har den ringeste chance for at vinde. Der er en stor risiko for, at dealeren kan få over 16, så du kan ikke stå på hånden. Det er jo ikke for sjov, at dealeren skal stå, hvis han sidder med 17 på hånden. Omvendt er der også en stor risiko for, at du går over 21, hvis du vælger at trække endnu et kort. At sidde med 16 på hånden er ikke sjovt, for uanset hvad du vælger at gøre, er risikoen for tab større end chancen for at vinde.

Det fair kortspil

Blackjack er et forunderligt kortspil. Det har altid været populært at spille, men der skulle nogle smarte amerikanere til, før spillet vandt sin popularitet i Las Vegas, hvor det fik et nyt navn. Casinoerne kunne selvfølgelig se, at de havde gode muligheder for at tjene penge på blackjack. Med undtagelse af forsikringen, som er designet til at skrabe penge ind, virker blackjack nemlig som et fair spil overfor spillerne. Og det er det gode ved blackjack. Det føles altid, som om man har en chance, at man kan være med. Medmindre man får 16. Det er bare sort uheld. Og medmindre man ikke har en god strategi på plads. Eller har dårligt kendskab til reglerne.