Ad Disclosure Denne uafhængige testportal hjælper forbrugere med at vælge det bedste, tilgængelige spilprodukt matchende deres behov. Vi tilbyder en tjeneste af høj kvalitet ved kun at reklamere for etablerede mærker fra licenserede operatører i vores anmeldelser. Bemærk, at selv om vi bestræber os på at give dig ajourførte oplysninger, sammenligner vi ikke alle operatører på markedet.

Innovative Blackjack-varianter

En af styrkerne ved blackjack er spillets simplicitet. Det er nemt at lære, og har du først lært spillet, hænger reglerne ved. Men for mange kan det simple aspekt også være spillets største svaghed. At det er for simpelt, og at der ikke sker nok. Spiller man det i lang tid, bliver det monotont og kedeligt. Hver runde foregår således på samme måde, med de samme kort og i samme rækkefølge. Man kan derfor hurtigt komme til at sidde og vente på, at det bliver ens tur. Især online kan blackjack hurtigt blive kedeligt.

Mange online casinoer er derfor begyndt at tilbyde forskellige varianter af spillet. Med dem håber de, at spillerne ikke forlader spillet, når de begynder at kede sig, men i stedet opsøger de nye blackjack spil, der tilbydes. Med de nye varianter skal spillerne ikke lære et helt nyt spil at kende, men kan bygge på deres kendskab til blackjack, og få en fornyet spænding i spillet. Nedenfor præsenterer vi tre forskellige og populære varianter af blackjack.

Jo længere tid de online casinoer eksisterer, jo flere variationer af blackjack vil vi se, eftersom de i høj grad driver udviklingen.

Test nogle af de bedste blackjack-spil af på et casino, hvor du kan nyde kæmpe jackpots og store bonusser oveni!

Blackjack Switch

Blackjack Switch er en helt ny variant af spillet, som taktisk og analytisk adskiller sig væsentligt fra den almindelige udgave. Switch blev skabt af Geoff Hall i en frustration over at få tildelt den ene dårlige hånd efter den anden. Derfor får du i blackjack switch ikke kun uddelt en enkelt hånd, men to. Det betyder, at du får tildelt to kort i hånden og to kort på bordet. Og synes du, det lyder, som om man spiller to spil på en gang i stedet for et, tager du ikke helt fejl. Men det er lidt mere indviklet end som så. For du kan skifte kortene mellem hænderne. Får du således udleveret en toer og et es på den ene hånd, men en 10er og en 6er på den anden, kan du bytte toeren med 10eren. Og vupti! Så har du blackjack på den ene hånd. Deraf det engelske navn switch; at udskifte.

Blackjack switch giver dig mulighed for højere tilbagebetalingsprocenter, men samtidig er der også flere regler at holde styr på, uanset om du spiller online eller landbaseret.Switch stiger i popularitet i blackjack-verdenen, fordi det både er underholdende og tilbyder gode gevinstchancer.
Informationer Om Blackjack Switch:
  • Dealeren vinder ved push/tie
  • Simpel udbetaling i størrelsesordenen 1:1 ved blackjack
  • Din dealer taber ikke ved at ramme 22
  • Tilbagebetalingsprocent helt op til 99,87!

Det giver umiddelbart spilleren en større chance for at vinde. Derfor er spillets udbetaling også justeret derefter, og en blackjack giver kun indsatsen 1:1. Altså ikke 3:2 som ellers er normalen. Får dealeren 22 mod din blackjack, tæller det desuden som en uafgjort.

Blackjack Switch åbnes ligesom det almindelige spil, men fordi du har to hænder, skal du også lægge to indsatser. Begge indsatser skal være ens, men spilles, når du har valgt, hvilke kort der passer sammen – uafhængigt af hinanden.

Når indsatsen er lagt, og du har fået udleveret kortene, skal du vælge, hvilke kort der passer bedst sammen. Tommelfingerreglen siger, at det bedste at gøre er at vælge de kort, som sammen har den største chance for at give 21. Dvs. at søge at skabe én rigtig god hånd. Og en dårlig eller middelmådig. Men det mest åbenlyse valg er ikke altid det bedste valg. Der er mange faktorer ud over din egen hånd, der spiller ind. Ikke mindst hvilke kort dealeren sidder med. Gråzonen bliver især synlig, hvis kortenes værdier er mere lige end eksemplet i begyndelsen. Des mindre forskellen er, jo mere vil det åbenlyse blive udvisket.

Denne konstante usikkerhed i blackjack switch er med til at holde spilleren på kanten af sædet, fordi der er så mange ukendte faktorer, der spiller ind. Du kan følge tommelfingerreglen, men du skal ikke regne med, at den altid holder. Derfor er udgaven her også kendt for at være et spil, der er meget svært at gennemskue. Men for dem, der mener, at den almindelige version er for simpel, kan det være en velkommen udfordring.

Pontoon

Pontoon er ikke en blackjackvariant, men sit eget spil. Det spilles dog langt hen ad vejen ligesom blackjack. Man sidder ved det samme bord som i blackjack, omend med en markant ændring. Kortene har de samme værdier som i blackjack, og i begge spil er målet at få 21. Får man over, taber man. Det lyder jo meget som blackjack, men du må ikke lade dig snyde. Forskellene på pontoon og blackjack er store nok til, at det kan ende galt, hvis du går ind til spillet med den samme taktik.

Pontoon har mange også danske følgere, som sværger til, at spillet giver en helt unik underholdning, når det er i gang på et godt online casino.En af de mange fordele ved pontoon er, at du ved at ramme blackjack scorer en udsædvanlig høj gevinst sammenlignet med ved normale blackjack-spil.Der er mange regler i pontoon, men det gør bestemt ikke andet end at øge spændingen i kombination med en tydeliggørelse af forholdene på selve pontoon-bordet.
Informationer Om Pontoon:
  • Dealeren vinder ved første push
  • Udbetaling 3:2 ved blackjack
  • Først ved 15 kan du stå
  • RTP helt op til 99,64%!

Forskellen på Pontoon og almindelig blackjack

Forskellene på blackjack og pontoon ses allerede i spillets begyndelse. I førstnævnte ligger det ene af dealerens kort med billedsiden opad. I pontoon er begge dealerens kort skjult, hvorfor du kun kan håbe på, at dealeren sidder med dårlige kort på hånden. Men du kan ikke regne med det. Du kan altså ikke forsøge at fedtspille dig til sejren, men bliver nødt til at gå efter at få så mange point som muligt. Og håbe at dealeren ikke ender på det samme antal point. Ulig blackjack, hvor du får refunderet indsatsen, vinder dealeren i pontoon altid, hvis det ender uafgjort. Der er dog en undtagelse, som giver pontoon et taktisk element, som blackjack ikke har. I stedet for at få 21 kan du gå efter at få fem kort udleveret. Hvis det lykkes, uden at summen overstiger 21, vinder du. Også selvom dealeren får 21. Kombinationen kaldes for en 5-card Charlie. Og dealeren kan kun slå den, ved selv at få 5-card Charlie.

Det er ikke muligt at få blackjack i pontoon. Ikke fordi kombinationen ikke findes. Den hedder bare ikke det samme: Pontoon. Den opnås, når du har et es sammen med enten en 10er eller et billedkort. Der er også en forskel i udbetalingen. En blackjack giver en udbetaling på 3:2. Pontoon giver 2:1, og det samme gør en 5-card Charlie.

Der er andre forskelle også. Bl.a. er terminologien i pontoon anderledes. Du kan også splitte et es to gange. Og du skal gå, hvis du har 14 eller derunder.

Udover at tilbyde et afbræk fra det klassiske blackjack har pontoon en væsentlig fordel: Husets fordel er lavere i pontoon end almindelig blackjack. Men det kræver, at du udnytter alle pontoons særregler til din fordel.

Duel Blackjack

Duel blackjack er ikke en synderligt kompliceret variant. Det handler stadig om at få 21. Eller komme så tæt på som muligt uden at gå over. Og du skal stadig lægge en indsats, før kortene udleveres. Du får herefter udleveret to kort, men du kan kun se det ene af kortene. Dealerens egne kort er begge skjult for spillerne. Midt på bordet lægges yderligere to kort. Disse med billedsiderne opad, hvilket er fælles for alle spillere.

Det bliver vist ikke mere underholdende, end når du både skal til at tænke på egne og fælles kort på en og samme tid, mens du nyder din tid på blackjack bordet.Innovationen er på så højt et niveau på nuværende tidspunkt i online casino verdenen, at der selv inden for de nye kategorier udvikles variationer, nye borddesign og meget andet.
Informationer Om Duel Blackjack:
  • Din indsats tilbage ved push
  • Ingen særlige udbetalingsforhold ved blackjack
  • Der benyttes et fælleskort
  • Tilbagebetalingsprocent helt op til 98.38 %!

Du skal nu vælge. Du kan vælge ikke at fortsætte, men du vil miste din indsats. Eller du kan vælge at fortsætte, men så skal du fordoble din indsats. Fortsætter du, skal du vælge et af fælleskortene. Hvilket bestemmer du selv. Er du tilfreds, kan du stoppe, hvorefter det bliver dealerens tur. Men vil du fortsætte, skal dit andet kort – det med billedsiden nedad – vendes. Det er herefter dealerens tur, og fremgangsmåden er den samme. Han skal vende et af sine to kort, vælge et fælleskort og kan derefter vende sit andet kort, hvis han har lyst.

Duel blackjack er et hurtigere spil end den almindelige udgave, og derfor vil nogen også finde det sjovere. Fordi der er færre kort på bordet, er der ikke behov for de samme overvejelser. Og runderne er hurtigere overstået. Chancen for at vinde i duel blackjack er dog lidt lavere end almindeligvis.

Det enkle, det hurtige og det komplicerede

De forskellige varianter af blackjack viser, hvor meget man kan få ud af et enkelt koncept. Det har aldrig været et svært spil. Reglerne har altid været enkle. Det er nok derfor, at spillet har egnet sig så godt til videreudvikling. Og de tre varianter præsenteret ovenfor viser, hvor meget man kan få ud af det enkle. Duel har givet et tiltrængt fartboost til blackjack, pontoons 5-card Charlie giver et kærkomment alternativ til blot at få 21. Og switch ændrede blackjack fra at være et enkelt spil til at være den tænkende mands kortspil. Alle tre varianter vidner om spillets styrke; at det vitterligt er spillet for alle. Hvilket også er grunden til, at vi har skrevet en del andre artikler om emnet. Du kan blandt andet læse om begreberne i blackjack, at tælle kort og om de grundlæggende regler.