Ad Disclosure Denne uafhængige testportal hjælper forbrugere med at vælge det bedste, tilgængelige spilprodukt matchende deres behov. Vi tilbyder en tjeneste af høj kvalitet ved kun at reklamere for etablerede mærker fra licenserede operatører i vores anmeldelser. Bemærk, at selv om vi bestræber os på at give dig ajourførte oplysninger, sammenligner vi ikke alle operatører på markedet.

Spillemaskiner – og deres historie

Den spillemaskine, du nyder at spille på, har ikke altid set ud, som den gør i dag. Faktisk har den gennemgået et hav af ændringer og modifikationer, siden den første gang så dagens lys. Hvis du gerne vil nyde dine oplevelser med enarmede tyveknægte i fulde drag, kan det klart anbefales, at du sætter dig ind i deres historie. For det er nu engang mere spændende at spille, når man ved, hvilken kulturarv der ligger bag. I denne artikel vil vi beskæftige os med enarmede tyveknægte og deres udvikling – lige fra den spæde start med mekaniske maskiner og til i dag hvor det hele kører online.

Sådan har spillemaskiner udviklet sig gennem tiden

Historien om enarmede tyveknægte begynder i 1887. Her blev den første udgave af spillemaskinen bygget af den amerikanske maskiningeniør Charles Fey. Prototypen blev kaldt ”Liberty Bell”, og den kan stadig ses på en restaurant i Nevada den dag i dag. Maskinen havde et ekstremt simpelt gameplay. Den var udstyret med tre ruller, som havde de klassiske symboler hjerter, klør, diamanter, hestesko og en klokke – den såkaldte ”Liberty Bell”. En særlig egenskab ved denne spillemaskine var, at den tilbagebetalte dig med rigtige penge, når du fik gevinster. Altså ingen jetoner eller chips. Det maksimale beløb, man kunne vinde på spillemaskinen, var omtrent 3 $.

Fire år senere udviklede New Yorkerne Sittman og Pitt en ny type spillemaskiner. Disse havde i alt fem hjul med kortsymboler på. Målet med spillet var, at det skulle ligne de moderne video poker spil, vi kender i dag. Så for at vinde skulle du samle den bedst muligt pokerhånd med 5 kort. Ulig spillemaskiner som ”Liberty Bell” kunne spilleren ikke vinde rigtige penge. I stedet kunne man vinde cigarer eller øl på det værtshus, spillemaskinen stod på. For at øge husets fordel fjernede man enkelte kort fra spillemaskinen. Eksempelvis knægten. Så man havde på ingen måde lige så strikse krav til vinderchancer, fairplay med videre på daværende tidspunkt.

Få år efter århundredeskiftet blev en ny serie enarmede tyveknægte sat i produktion. Disse gik under navnet ”Operator Bell” og var opfundet af Herbert Mills. I år 1908 kunne man finde disse spillemaskiner i en lang række barer, kiosker og på restauranter. Adskillige år senere blev spillemaskinerne bandlyst ved lov. Men siden de allerede havde opnået en stor popularitet, fandt opfinderne på noget nyt. I stedet for at udlodde pengegevinster, udloddede de eksempelvis tyggegummi og andet slik. For det var der ingen lov imod. Disse nye spillemaskiner fik nogle mere uskyldige symboler i form af forskellige typer frugt. Heriblandt kirsebær, citroner, appelsiner, vindruer med mere. Og flere af disse symboler finder du stadig på spillemaskiner i dag. Og som et sjovt faktum stammer ”BAR” symbolerne fra den tyggegummi-producent, som var involveret i projektet.

Den første elektromekaniske spillemaskine på markedet er kendt under navnet ”Money Honey”. Den blev udviklet i 1963 af det amerikanske firma ”Bally Manufacturing Corporation”. Selvom den havde delvis elektrisk styring, havde den stadig et trækhåndtag til igangsætning af spillet. For det var spillerne blevet vant til – det var ligesom en del af oplevelsen. ”Money Honey” gav udbetalinger på op til 500 kreditter ad gangen. Beløb i en helt anden klasse end man havde set det tidligere. I 80’erne begyndte man at erstatte de elektromekaniske spillemaskiner med de elektriske enarmede tyveknægte, vi kender i dag.

I 1994 startede den første online gaming software udvikler. Og det blev startskuddet på en helt ny æra inden for gambling industrien. I dag findes der et hav af forskellige spiludviklere på nettet. Mange af de enarmede tyveknægte, som udbydes, er de klassiske frugt-spillemaskiner. Men der er også mange andre kategorier tilgængelige. For digitaliseringen af casino spil har affødt en enorm diversitet på markedet, og derfor er der i skrivende stund langt flere forskellige afarter af enarmede tyveknægte, end der nogensinde har været før. Som det sidste skrig fra casino verdenen finder du mobil gaming. For med denne teknologi kan du spille dine spil uanset hvor, du befinder dig. Og det er i sandhed revolutionært!

Spilleautomaternes Historie
  • 1887
  • 1891
  • 1908
  • 1963
  • 1994
  • 2010

Spillemaskiner på udstillinger og museer

Industrien for spillemaskiner har en lang og rig historie. Så det er intet under, at der findes så mange forskellige samlinger af enarmede tyveknægte verden over. For det er fascinerende at se de gammeldags spilleautomater fysisk. Og at dykke ned i historien og se, hvor meget der er sket siden maskinernes oprindelse i slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

Vi du gerne besøge sådan en udstilling, behøver du ikke rejse synderligt langt. For faktisk har vi vores helt eget museum, som blandt andet udstiller enarmede tyveknægte her i Danmark. Det ligger i Ikast og er kaldet ”Spilmuseet”. Det viser både klassiske spillemaskiner til hasardspil, men også spillemaskiner i en mere bred for stand. For her er både arkadespil, konsoller, computere og meget mere.

Hvis du er interesseret i at se gamle spillemaskiner og andet inden for spil generelt, er Spilmuseet i Ikast værd at tage et smut forbiSpilmuseet i Ikast

Spilmuseet i Ikast har dog svært ved at hamle op med de internationale udstillinger, der findes på verdensplan. For på eksempelvis ”The Nevada Gambling Museum”, som ligger i Virginia City, kan du se mere end 100 forskellige enarmede tyveknægte, der blev udviklet i 1800-1900. Værdien af denne samling er estimeret til omkring en halv million amerikanske dollars.

Men det er ikke kun i den vestlige verden, at du finder disse samlinger og museer. Også i Asahi 100 kilometer fra Tokyo kan du besøge ”Pachinko Museum”. Det er opkaldet efter spillet pachinko, som er en slags blanding mellem pinball og enarmet tyveknægt, og som blev opfundet i 1930’erne. Spilleren skyder kuglen ind i maskinen, og forsøger at få den igennem en række små åbninger på den labyrint-lignende spilplade. Dette museum byder på omkring 50 forskellige maskiner, som er fuldkomment restaurerede.

Den samlede historie

I denne artikel har vi gennemgået enarmede tyveknægtes udvikling – lige fra slutningen af 1800-tallet og til i dag. Vi har set på de skelsættende begivenheder, som har været med til at forme denne form for gambling til det, vi kender den som i dag. Slutteligt har vi også gennemgået en række af de museer og samlinger med enarmede tyveknægte, du kan besøge – både herhjemme og rundt om i verden. Så du skulle på nuværende tidspunkt have fået udvidet din horisont om spillemaskiner, men også have fået midler til at føre din yderligere nysgerrighed ud i livet i form af eksempelvis museumsbesøg. Hvis du vil blive klog på de enarmede tyveknægte, er det essentielt, du har styr på historien. Og det har du nu. Men hvis du vil have en helstøbt viden om emnet, er der mere at tage fat på. Hvis du kigger øverst på vores side her, vil du blive ledt hen til andre relevante artikler. Og de kan måske hjælpe dig til samlet at blive en bedre casino spiller. Eller du kan bare gå direkte til vores samlede oversigt over alt, hvad vi har om spillemaskiner.